Kolding.net støtter lokalsamfundet Hos kolding.net ønsker vi at støtte de gode, lokale initiativer. Vi synes nemlig, at virkelyst, gåpåmod og idérigdom skal belønnes. Og vi belønner kontant. Af Steen Christensen og Susanne Halling Thrane Nærmere bestemt har vi fået mulighed for at uddele 100.000 kr. til velgørende formål. Som forening ligger idealet om fællesskab os særligt nært, og derfor vil vi også gerne dele ud af de ressourcer, som vi ligger inde med – til gavn for klubber og projekter i hele Kolding Kommune. Det kan være projekter eller klubber, der samler byens beboere om sociale aktiviteter, projekter der fremmer bæredygtigheden eller hvad som helst andet, der fremmer en god sag. Så er du en del af en klub, der mangler hjælp? Et socialt projekt, der mangler finansiering? Eller måske sidder du bare med en brandgod idé, der vil kunne gavne andre? Hvor meget kan du søge? Vi vil gerne sørge for, at midlerne bliver jævnt fordelt ud over byen – og at så mange klubber og projekter som muligt får en håndsrækning. Derfor har vi splittet beløbet op og uddeler: 5 x 10.000 kr. 10 x 5.000 kr. På den måde kan hele 15 projekter, klubber eller initiativer modtage et kontant skulderklap. Vi glæder os til at modtage og læse jeres ansøgninger. Find straks idéerne frem og ansøg! Hilsen kolding.net Ansøgnings- Kolding.net uddeler frist lørdag 1. maj 2021 100.000 kr. til velgørende formål Sådan søger du Det er nemt at søge om midlerne. Du skal blot sende en kort fortælling om dig selv/din klub/din projektgruppe sammen med en beskrivelse af projektet. I projektbeskrivelsen skal du huske at nævne, hvad du/I gerne vil opnå med projektet. Ellers er formen meget åben, og der er ingen skabelon. Så skriv frit fra leveren, og lad os høre, hvad vi kan hjælpe dig med. Hvornår skal du søge? Fristen for ansøgning er lørdag 1. maj 2021 kl. 12.00. Når vi har modtaget ansøgningerne, vil bestyrelsen i kolding.net gennemgå samtlige henvendelser. Tirsdag 1. juni 2021 offentliggør vi i dagspressen, hvem der vil blive tildelt støtte. Derudover vil de heldige ansøgere få direkte besked. Det hele indsendes pr. mail til: kolding.net@stofanet.dk I emnefeltet skriver du: ANSØGNING Nr. 03 2021 Medlemsblad 3
Download PDF file