Miljø- og klimaforhold Tempoet for den bæredygtige omstilling til vedva- rende energi skal øges, og andelen af vedvarende energi skal dermed tilsvarende stige markant. Derfor er det vores ambition at være en stærk aktør i den grønne omstilling med fokus på produktion af vedvarende energi samt at muliggøre omstillingen til yderligere elektrificering af energisystemerne. I 2020 har vi sikret produktionskapacitet på 620 MW vedvarende energi fra vores samlede portefølje af vind- og solcelleparker svarende til ca. 187.500 husstandes årlige energiforbrug. Produktionen er sket gennem 50% ejerskab i Eurowind Energy. Den samlede portefølje af vedvarende energiprojek- ter i form af producerende parker i Danmark og Euro- pa udgør med udgangen af 2020 620 MW vind- og solcelleparker af en samlet administrationsportefølje på cirka 1.400 MW. Derudover har Eurowind Energy cirka 500 MW på vej. I slutningen af 2019 indgik Norlys, Eurowind Energy og PFA en aftale om overdragelse af SE Blue Re- newables til Eurowind Energy. Her blev PFA købt ud af SE Blue Renewables. Alle vores aktiviteter inden for vedvarende energiproduktion er således samlet i Eurowind Energy, som er en betydelig aktør med internationale perspektiver på markedet for udvikling og drift af vedvarende energianlæg. Samlingen af vo- res aktiviteter inden for vedvarende energiproduktion ses som en væsentlig styrkelse af vores indsats på området. I 2020 offentliggjorde Norlys beslutningen om, at alle vores 600.000 private energikunder fra 1. januar 2021 vil få grøn strøm uden merpris. I praksis betyder det, at vi forpligter os til at købe den store mængde strøm, som vores kunder samlet set forbruger, fra vedvarende energikilder. Ved at øge efterspørgslen vil Norlys styrke behovet for, at der produceres mere grøn energi. Som en del af ejerkredsen i både Green Hydrogen Systems og Eurowind Energy (Green Hydrogen Hub Denmark) samt gennem involvering i GreenLab Skive er Norlys desuden med til at investere i og udvikle nye teknologier, der skal gøre os i stand til at blive et fossiltfrit samfund i fremtiden. Da strømproduktion varierer på grund af vejrforhold, er der behov for at finde løsninger, der kan udligne kapaciteten, så vi kan udnytte de dage bedre, hvor der eksempelvis er meget vindenergi. Et afgørende element i den grønne omstilling er netop udvikling af løsninger, der kan lagre energi og omdanne strøm til brændstoffer - det, der kaldes Power-to-X. Vi forventer, at vi i løbet af 1. halvår af 2021 har opstillet en konkret målsætning for reduktion af vores CO2-udledning. 54 Norlys Årsrapport 2020 Samfundsansvar i Norlys
Download PDF file